Advarsel om forsøg på svindel mod foreninger

Hermed advarsel mod svindelforsøg der er udført mod en af FIGs medlemsforeninger.

Der bliver anvendt e-mail, der ser ud som om de er sendt fra foreningens formand.

Afsender e-mail er identisk med formands e-mail og er sendt til foreningens kasserer, hvor der anmodes om at få overført et beløb, som en straks betaling for bestilt træningsudstyr, der haster med at få leveret.

Henvendelsen er formuleret på så korrekt dansk, at der er ikke noget i sproget der rejser umiddelbar mistanke, udover kassereren ikke på forhånd var orienteret om, der er bestilt udstyr til klubben

For at undgå at falde i fælden, skal I tage kontakt til den person der angiveligt står bag henvendelsen: I dette tilfælde kontakter kassereren formanden på TELEFON, få at få bekræftet der skal overføres et beløb som beskrevet i henvendelsen, hvorved det bliver klart at der er tale om et svindelforsøg.

I de her svindelsager er emailen “Spoofed” det vil sige at den ser ud til at komme fra en adresse (f.eks. klubbens formand), og hvis man svarer på den, så går den tilbage til svindleren. Hvis svindlerne er gode til dansk kan de sende en bekræftelse som er overbevisende. Det er meget svært at lave samme trick med et telefon nummer.

Så tag jer i agt og hellere spørge hinanden én gang for meget, end én gang for lidt.

Du er altid velkommen til at kontakte FIG sekretariat, hvis du ønske en uddybning.