Gladsaxe Lederakademi 2026/27 – ansøgningsfrist 8. september
Vil du klædes bedre på som foreningsleder? Gladsaxe Lederakademi er tilbage med et nyt forløb fra oktober 2026 til januar 2027. Der er plads til 18 deltagere, og ansøgningsfristen er tirsdag den 8. september 2026.
Gladsaxe Lederakademi – ledelse til tiden – er for dig, der ønsker viden, flere redskaber og nye perspektiver på ledelse i foreningslivet. Akademiet er både for dig, der allerede har lederopgaver, og for dig, der overvejer at påtage dig dem.
Forløbet er skabt i et samarbejde mellem idrætten, kulturen og spejderne i Gladsaxe og har derfor et helt særligt tværfagligt perspektiv. Du kommer til at møde ledere fra vidt forskellige foreninger — noget flere tidligere deltagere fremhæver, bl.a. at netværket er blevet styrket, og at det var inspirerende at møde folk med forskellig baggrund.
Det får du:
- Foreningslivet i kommunen — bestyrelsens og lederens ansvar v/Thomas Kirkeskov
- DISC-introduktion: hvilken type er du som leder og menneske? v/Annette Otto
- Forandringsledelse v/Jesper Oehlenschläger, Gravisi
- Konflikthåndtering v/Dennis Ahm, Mind4Business
- Motivation og hvervning af frivillige v/Esben Danielsen, Kulturens Analyseinstitut
- Præsentationsteknik v/Mariann Bach Nielsen, 2vejs kommunikation
- To hele dage med projektledelse, hvor du arbejder med din egen foreningsrelaterede projektidé
Overvej allerede nu en projektidé, du gerne vil arbejde med — den skal være foreningsrelateret.
Datoer: 23.-24. oktober, 2. november, 17. november, 2. december 2026, 12. januar, 18. januar og 29.-30. januar 2027. Diplomoverrækkelse i marts/april 2027.
Sted: Højgård, Bagsværd Hovedgade 274, 2880 Bagsværd (Gladsaxe Kommunes kursusejendom).
Pris: 1.500 kr. pr. deltager plus 1.500 kr. i depositum. Depositum og diplom kræver minimum 90 % fremmøde og fuld deltagelse i de to fredag/lørdag-forløb. Prisen dækker undervisning, materialer og forplejning. Der er ingen hjemmeopgaver. Bemærk: der kan ikke søges kommunalt tilskud.
Optagelse: Du skal være frivillig i en forening i Gladsaxe under folkeoplysningsområdet. Der optages maksimalt 18 deltagere.
Tilmelding: https://tinyurl.com/lederakademi2026 — senest tirsdag den 8. september 2026. Du skal oplyse om dig selv samt din formands og kasserers kontaktoplysninger.
Er du interesseret, men ikke afklaret? Skriv dig på interesselisten: https://forms.gle/EqcCTaHKuDVVuG4bA
Spørgsmål? Per Seier, FIG — 39 57 62 05 / 53 34 06 09 / fig@gladsaxe.dk
Lederakademiet er sponsoreret af Gladsaxe Kommune og er blevet til i et samarbejde mellem FIG, BUS Gladsaxe, Kulturen i Gladsaxe og Gladsaxe Kommune.
